Kom i gang
Vi står klar til at hjælpe
Det er let at benytte Fritvalgsordningen, og handle direkte hos Coloplast. Vi samarbejder med alle landets kommuner, og hos vores Kundeservice hjælper vi dig med alt det praktiske i forbindelse med overgangen. Det eneste, du skal gøre, er at ringe til os.

Du kontakter Coloplast Kundeservice på telefon 49 11 12 20. Vi hjælper dig over på Fritvalgsordningen og sørger for alt det praktiske.

Når du har en bevilling på et hjælpemiddel hos din kommune og har valgt at flytte den til en fritvalgsordning hos Coloplast, kan du bestille produkter op til den værdi, du har på bevilling.
Når du logger ind på din profil, vil du få overblik over, hvad du kan bestille uden egenbetaling, og skulle der være egenbetaling, vil du tydeligt kunne se, hvor stor den i givet fald vil blive. Du vil også få adgang til alle andre Coloplast produkter til en fordelagtig pris.

Med Fritvalgsordningen Coloplast får borgeren mulighed for at anvende det produkt, borgeren foretrækker. Og det giver ro, tryghed og sikkerhed. Desuden får borgeren adgang til et hold af erfarne og dedikerede sygeplejersker fra Coloplast - uanset om de lige er blevet udskrevet fra hospitalet eller har benyttet katetre i flere år.