Go to content.

Produktbeskrivelse

Anbefalet til kavitetsfyldning

Bandagens design og strukturelle sammensætning gør, at du kan klippe bandagen og tilpasse den til sår af enhver størrelse, facon eller dybde. Bandagen former sig efter sårbunden, hvilket er vigtigt for sårhelingsprocessen.

Tæt bandagesammensætning

Bandagens tætte sammensætning gør det muligt at fjerne den i ét stykke med minimal smerte og traume (1,2).

Minimal risiko for lækage og maceration

Den optimale absorption af Biatain® Alginate (1,2) og geldannelsen, som fastholder ekssudatet inde i bandagen, forhindrer lækage, der kan beskadige den omkringliggende hud.

Dokumenteret hæmostatisk effekt

I modsætning til hydrofiberbandager har Biatain® Alginate en dokumenteret hæmostatisk effekt, dvs. den er i stand til at stoppe blodstrømmen ved mindre blødninger pga. frigivelse af kalcium-ioner fra bandagen (4.5).

Virkning

Ved kontakt med sårekssudat omdannes Biatain® Alginate til en blød, sammenhængende gel, der danner et optimalt fugtigt sårhelingsmiljø (2).

Produktsammensætning

Biatain® Alginate er en alginatbandage, der består af 85 % alginat og 15 % carboxymethylcellulose (CMC).

Brug

Biatain® Alginate kan anvendes på alle moderat til kraftigt væskende sår af partiel eller fuld tykkelse. Biatain® Alginate kan være en støtte til kontrol af mindre blødning i overfladiske sår. Biatain® Alginate kan anvendes med kompressionsbehandling. Biatain® Alginate bør ikke anvendes på tørre eller let ekssuderende sår eller til at kontrollere kraftig blødning. Biatain® Alginate er indiceret til tryksår, venøse bensår, arterielle sår, diabetiske fodsår, donorsteder eller traumatiske sår.

Ønsker du mere information om produktet, så ring til os på telefon 49 11 12 13.

 

REFERENCER:

1. Thomas S et al. www.dressings.org/TechnicalPublications/PDF/Coloplast-Dressings-Testing-2003-2004.pdf

2. Timmons J. Alginate and hydrofiber dressings. Professional Nurse 1999:14(7).

3. http://www.worldwidewounds.com/1998/june/Alginates-FAQ/alginates-questions.html

4. Segal HC et al. The effects of alginate and non-alginate wound dressings on blood coagolation and platelet activation. Journal of Biomaterials Applications 1998:249-57.

5. Elalamy I and Robert F. Etude in vitro des effets proactivateurs plaquettaires de deux pansements: Alginate pur (Algostéril) et Alginate-CMC (SeaSorb Soft), etude sur plasma riche en plaquettes. CPC France 2007.